Her kan ses billeder fra nogle af borgerforeningens aktiviteter. (Klik på et billede for at se det i større format.)
Sankt Hans Aften
Klik for flere oplysninger om hekse.
Klik for flere oplysninger om Sankt Hans aften.
Borgerforeningen arrangerede som sædvanligt Sankt Hans bål i "Grusgraven".
Vejret var flot, så deltagerne kunne nyde deres medbragte mad eller kaffe eventuelt også købe en pølse eller øl. Til børnene var der arrangeret snobrød.
Klokken 2030 blev nok et af Djurslands største Sankt Hans bål tændt, hvorefter der blev sunget tre sange, medens strålevarmen "pressede" deltagerne længere og længere væk fra bålet.
Hun blev blændet af Sankt Hans bålet i Veggerslev
Sidste nyt - 1. september er bålet endnu ikke helt slukket.
Høstfesten 01. oktober
Også i år arrangerede Borgerforeningen høstfest i forsamlingshuset.
Stemningen blandt deltagerne var høj, og i løbet af aftenen var der flere aktiviteter bl. a. auktion over bordpyntens buketter og blomsterdekorationer.
Julefrokosten 25. november
Julefrokosten var det sidste arrangement i år i rækken af fællesspisninger, som er blevet gennemført med god tilslutning. Ved disse sammenkomster er maden blevet tilberedt af frivillige, men ved denne sidste spisning var det medlemmer af borgerforeningens bestyrelse, som klarede madlavningen.
Den velsmagende mad bestod af retter, som hører til et dansk julebord, og desserten var naturligvis risalamande - med to mandelgaver.
De heldige vindere blev Orla Andersen og Allan Hansen